Når en ejendom er solgt, registreres ejerskiftet ved at flytte de gamle ejere ud og de nye ejere ind. Det gøres samlet i ét flow direkte på husstanden.
Skal der også skiftes lejer i forbindelse med salget, gøres det separat efterfølgende.
Sådan gør du
Gå til Medlemmer -> Husstande og find den husstand, hvor ejerskiftet er sket.
Du kan starte flowet på to måder:
Klik på de tre prikker ud for husstanden i listen og vælg Foretag flytning.
Eller åbn husstanden og klik Foretag flytning under tabellen med beboere.
Trin 1 - Vælg ejer eller lejer
Vælg Skift ejer.
Trin 2 - Fraflytning
Her vises husstandens nuværende ejere. Sæt kryds ved dem, der skal flyttes ud. Det er typisk alle.
Vælg salgsdatoen i feltet Salgsdato. Denne dato bruges som indflytningsdato for de nye ejere. De gamle ejere registreres som udflyttet dagen inden.
Har husstanden ikke haft en registreret ejer tidligere, springes dette trin over automatisk.
Klik Fortsæt.
Trin 3 - Indflytning
Vælg de nye ejere i feltet under Vælg nye ejere. Er de allerede oprettet som beboere i systemet, kan du søge dem frem her.
Er de endnu ikke oprettet, klikker du + Tilføj ny beboer og opretter dem en ad gangen.
Klik Fortsæt.
Trin 4 - Gebyrer
Her kan du angive indflytningsgebyr til foreningen og til administrator. Skriv 0 i felterne, eller efterlad dem tomme, hvis der ikke skal opkræves gebyr.
Som udgangspunkt tilføjes gebyret på husstandens næstkommende opkrævning. Hvis der ikke er planlagt en opkrævning, sendes der automatisk en selvstændig faktura. Sæt kryds ved Fakturer med det samme hvis gebyret skal sendes med det samme uanset planlagte opkrævninger.
Gebyret opkræves altid hos ejeren, også hvis der efterfølgende indflyttes en lejer.
Klik Fortsæt.
Trin 5 - Kommunikation
Her kan du sende en velkomstbesked til de nye ejere.
Sæt kryds ved Brev til nye ejere for at sende velkomstbeskeden. Du kan redigere brødteksten direkte i tekstfeltet. Feltet {navn_indsaettes_her_automatisk} erstattes automatisk med ejerens navn.
Klik på papirklipsikonet for at vedhæfte filer. Der kan kun vedhæftes PDF-filer.
Sæt kryds ved Invitation til beboerplatformen hvis ejeren skal inviteres til at oprette en bruger. Invitationen sendes i en separat e-mail. Ejere uden e-mailadresse modtager ikke denne invitation.
Klik Gem ændringer for at gennemføre ejerskiftet.
Standardindstillinger for gebyrer og kommunikation
Standardbeløb for gebyrer samt standardtekst og vedhæftninger til velkomstbeskeden sættes under Indstillinger -> Medlemmer -> Indflytning. Det er også her du vælger, om de to muligheder i kommunikationstrinnet skal være forvalgt.
På denne side er det også muligt at sætte standardbeløb og tekst for indflytningsgebyrer. Gebyrerne bogføres automatisk på de konti, der er sat under Indstillinger -> Økonomi -> Standardkonti. Standardopsætningen er:
Gebyr til foreningen: konto 11020 Faktureret overdragelses- og ejerskiftegebyr
Gebyr til administrator: konto 53210 Gebyrmellemregning
